Hvis du har læst mine Fantasy bøger, vil du nok tænke “Det er jo faunen Stian der kommer gående der, på billedet”. Stian er et af mine favorit væsener. Han er indbegrebet af visdom, og søger at bringe retfærdighed og venlighed ud i verden. Han er en underspillet majestæt i den æteriske verden.
Stian er et udtryk for den orden, der helt naturligt forekommer i naturen. Han sørger for at der er ro, og når der dukker sager op i de råd han sidder i, bliver de løst til alles bedste. Han er både dyr og menneske. Han er den højere enhed.
Han har en evne til at få viklet sit mægtige gevir ind i alt hvad han kommer i nærheden af, af krat og rødder. En lille smule fumlet charme.
Stian kom til mig, da jeg manglede en persona som kunne formidle skovens visdom. Jeg ser ham indimellem ud af øjenkrogen, når jeg er i skoven. Så ved jeg at der er noget på spil.. Er raske træer blevet fældet uden grund? Har nogen taget fra skoven, uden at vise ærbødighed og respekt? Stian er ikke en hævner, han står i lyset, og i sig selv.. Men han søger retfærdighed, og vil ikke lade en uretfærdighed stå uimodsagt.
I den shamanistiske tradition kan man rejse til underverdenen, en verden af kraftdyr, natur og dem der gik forud for os. Vore forfædre, eller aner om du vil. Jeg vil tro at du kan møde faunen Stian der. Han vil i mødet rådgive dig, i forhold til det spørgsmål eller den intention du kommer med, men give dig naturens vinkel på sagen. Halvt menneske, halvt hjort har han et ben i hver verden. Han vil sikkert fortælle, at du også er en del af naturen. Din indre natur er et spejl på den ydre. Han vil lære dig at bruge dine sanser, at løfte din energi og dit blik op, og tage lederskab i dit liv.
Når du først har mødt ham, vil du aldrig se på skoven på samme måde igen.
Forestil dig at du sidder langt ude i skoven, så langt ude, at du hverken kan høre trafik eller støj fra andre mennesker. Måske sidder du ved et kildevæld. Mærker energien og melodien i vandet der pibler op af jordens skød. Urter og bregner vokser frodigt omkring kilden, og på skråningerne står store bøgetræer skulder ved skulder og beskytter dig. Du føler det, som om du selv slår rødder midt i alt det grønne. Lange rødbrune rødder snor sig ned i vandet, i jorden og fæstner dig til skoven, til alt det grønne. Du mærker, hvordan dine rødder helt af sig selv suger skovkraft op i dig. Du bliver et træ i skoven, med en kæmpe krone der strækker sig mod lyset. Rødderne har godt fat, og du svajer blidt i vinden. Småfugle hopper rundt mellem dine grene, og en mus gemmer nødder mellem dine rødder. Så ser du ham. Stian, faunen, i al sin majestæt kommer han gående mellem stammerne. Han ser på dig. Fuglene tier. vinden lægger sig. Kilden holder vejret. Han ser dig lige i øjnene, med sine store dådyr øjne. Du flyder væk i hans blik. Bliver stille som elementerne omkring jer. Så opdager du, at du rent faktisk kan se hans aura. Du ser vandets energi. Sommerfuglens energimønstre som hænger blå lilla i æteren efter den. Du ser energitråde forbinde træerne. Svampenetværk som små emsige alfer fodrer med næring og oplysninger, som sendes videre til andre vækster af lys impulser. Du ser dit eget lys omkring dig. Ser hvordan lys partikler rejser sig fra skovbunden, og søger op i dit system. Du mærker enheden. Du er også en del af skoven, af naturen. Stian blinker til dig, og verden begynder at opføre sig normalt igen. han nikker venligt, og fortsætter sin tur gennem skoven. Du mærker stadig din forbundethed med alt. Dine rødder. Dit lys. Du takker naturen omkring dig, og begynder at gå tilbage til menneskenes verden. Ud af øjenkrogen ser du en faun. Du smiler og takker stille for din indvielse i skovens hemmeligheder. Du kender nu den virkelige verden.