Magiske fortællinger, stemningståger, elvere og feer. Hvor kommer det dog fra?
Jeg har i mange år beskæftiget mig med chakra læren, og østens viden om energistrømme i vores fysiske krop, men også energien imellem os.
Alt det vi deler. Stemninger imellem os, hvordan et rum kan have en god stemning eller en dårlig. Hvordan vi mærker at nogen sur-stråler på gaden, eller i køen foran os, når vi køber ind.
Nogen kalder det vores aura, det felt omkring os, hvor vores energi er samlet. Igennem dette felt mærker vi hinanden. Vi mærker andres aura, og den energi den rummer.
Elverne er æteriske væsener, der mærker det der er i æteren.
Som mennesker mærker vi hinanden på samme måde, hvis vi er bevidst om det. Nogle har en iboende følsomhed, lidt ligesom veludviklede antenner, mens andre skal gøre sig umage for at mærke og føle.
Jeg har været alternativ behandler i flere år, arbejdet med menneskers livsenergi. Den erfaring jeg har med mig, udi livsenergi, har jeg brugt i fortællingen.
Stemningståger og energi er det samme. Du kan læse min bog som ren underholdning, men kigger du dybere, vil du finde visdom i måden hovedpersonerne forandrer sig på gennem bogen, og måden vi er ansvarlige for vores fælles stemninger på.
Lysarbejdet fra selenittårnet Anaon er meget nærværende for de mennesker der bærer lyset i hjertet, da lyset som er bærende element for næste alle trosretninger, er universets kærlighed der bliver manifesteret ned til os i det fysiske.
Alt det hovedpersonen Mra bliver undervist i, kan du selv bruge som lysmeditationer.
Praksis udi at forbinde sig til lyset, og sende det videre ud på jorden.
Fra jeg mødte Sdahr i skoven, til bogen var færdig, har jeg følt mig inspireret til at skrive. Som om jeg blev hvisket i øret mens jeg skrev.
Jeg oplever flere og flere som vågner op i fællesskabet med engle, elvere og de magiske folk. Mennesker der søger at forstå de andre dimensioner af eksistens, som vi deler jorden med.
Du kan købe min bog her, god fornøjelse med den.