Hvorfor nu skrive fortællinger? Jo, fordi magien findes i de gamle fortællinger, hvor det gode (næsten) altid vinder over det onde. Det kan være det gode i hjertet, der vinder over egoets selviske agendaer. Det kan være naturen der vinder over det kultiverede.
Mórad Rún er navnet på bogen, men også navnet på Elvernes landsby. Her bor vogterklanen der vogter freden i skoven.
Den vigtigste lov hos Elverne, er loven om sammenhængskraft. Alle er en del af verden, og derfor er alle klaner forbundet, uanset om de er oplyste og ved det, eller om de ikke forstår det. Alle stemmer er lige vigtige og skal høres.
På Tårnborg derimod har Borgherren enevælde, og han har sine mænd og andre adelsmænds hære at sende efter sine fjender. Han regerer med magt. Han bestemmer.
Elverne og de magiske klaner er klar over at de ikke kan eje landet. Landet og jorden var der før de kom til, og den vil være der efter de forlader den.
Borgherren ejer land, jorder, landsbyer, ja, selv folket der bor der, har han et vist ejerskab over.
Så når Borgherren i bogen erklærer krig mod de magiske folk, (Spoileralert) så forsøger han at bekæmpe et folk, som ikke ønsker at bekæmpe ham. De magiske folk ønsker fred, og sand fred kan kun opstå, hvis der ikke er en taber der føler sig slagen. Hvordan skal det mon gå?
Læs Mórad Rún, Hemmelighedernes ophav og få svar.
Mórad Rún-hemmelighedernes ophav udkom d. 21/6 2021, og du kan købe den der, hvor du plejer at købe bøger. For nem hedens skyld, kan du finde den her
Hvad kan vi så lære af forskellen på sammenhængskraft og enevælde?
Sådan bare for at stille det lidt skarpt op.
Måske har vi glemt hvor vigtige vi er for hinanden? Bare tænk på biernes rolle på vores planet, uden dem og deres bestøvning af frugttræer og planter, ja, så mister vi fødevarer og livsgrundlag. Vi er en del af et kæmpe intelligent system på denne planet, hvor alle skabninger har deres bestemte plads.
Er vores mindset som Elvernes, som ærer alt liv, og alle de forskellige væseners vigtighed?
Eller er vi mere som Borgherren, der i sin enevælde og med fokus på egne interesser fører krig mod naturen?
“Elvertraditionen siger, at vi alle er gnister fra den samme guddom. Vi bærer gnisten fra vores skaber i hjertet, og har været i denne verden siden de første dage. De første i verden var af stjernefrø. De beredte vejen for os andre. Det lærte du som barn i elverskolen.”
Vogteren Sdahr i Mórad Rún, hemmelighedernes ophav.
–