På rette hylde?

Hvordan ved du, at du er havnet på den rette hylde? Er det når du føler at du er landet i dig selv? Eller er det måske, når du er i selskab med nogen som inspirerer dig?

I en boghandel i Silkeborg, blev jeg som forfatter stillet netop det spørgsmål. Jeg var på besøg for at fortælle om min bog, Mórad Rún, hemmelighedernes ophav. En episk fantasy roman, som skulle stå i sektionen for skønlitterære værker.

Men hvad med de unge? De er typisk fantasy genrens hoved målgruppe. Kunne de måske have interesse for bogen? Eller er den mere målrettet voksne læsere?

Gode spørgsmål, som krævede velovervejede svar.

For vil sekvensen, hvor Borgherren møder den smukke enhjørning gå hen over hovedet på de unge? Han bliver forblændet af muligheden for at opnå rigdom og status. For bare ved at eje det smukke dyr, og rejse rundt til konger og grevskaber kunne han blive ufattelig rig. Men da han kommer helt tæt på, og ser sig selv spejlet som sin grådige, enerådige og ondskabsfulde far, i det prægtige dyrs store sorte øjne, bryder han sammen.

Da indser han, at han muligvis er blevet udsat for magisk manipulation. Men han bliver aldrig mere helt den samme. Vil det vække genklang i ungdommen?

I min bog trækker jeg på min erfaring og oplevelser igennem selvudvikling og meditation. Min fascination af det keltiske univers, med paganismens levende natur, med væsener som elvere, feer og alfer, der som virkelige væsener fortjener en plads i vores univers. Vores brug af alle sanser, når vi bevæger os rundt i verden. Alt det tavse, som ikke får talerør.

Jeg kender mange, som har fortalt om oplevelser og små hilsner fra deres afdøde familiemedlemmer. De fortæller om det, som noget helt naturligt. Engle som holder hånden over dem. Når jeg holder foredrag om elverfolkets budskaber og naturbevidsthed, kommer folk hen til mig i pausen, og fortæller om deres egne oplevelser med elverfolk og andre naturvæsener. Andre fortæller om oplevelser med at dyrke haven intuitivt, hvor de samarbejder med de naturvæsener der er i jorden og omkring planterne.

Det undrer mig, at det er mere bredt accepteret, at have talt med et familiemedlem på den anden side, end med elverfolket i skovene.

Når kvante fysikken foreslår, at der eksisterer flere universer, paralle verdener og dimensioner, er det så sådan en verden, som vi går videre til når vi dør? Er en anden verden måske elvernes univers? Begge kan opleves som andre dimensioner, de er her på samme tid som os, men i en helt anden virkelighed. En virkelighed man kan have en sporadisk kontakt med. Tanken om at der findes uendelige andre universer, eller virkeligheder på samme tid og sted som vores, er til at blive svimmel af. Lidt underbygning fra videnskab.dk her.

Det viste sig heldigvis at min bog var på den rette hylde. Den stod i samme sektion som Tolkien, og andre mestre udi episke fantasy romaner for voksne. Andre forfattere som har turdet bevæge sig ind i fantasiens verden, og følge skrivenissens intuitive dans gennem narrativet.

Da Mórad Rún var færdig, var der en karakter fra bogen, som blev ved med at stå og råbe bagerst i min bevidsthed.

“Skal jeg bare stå her? Hallo! Jeg er jo forstenet!”

Jeg havde faktisk skrevet ham ud af fortællingen. Det var Adelsmanden! Han havde gennem hele bogen pisket en stemning op imod de magiske. Han begik et elvermord, under fredsforhandlingerne, og blev straffet med forstening. Han blev en stenstøtte! Hans stemme var skinger. Hans små blå øjne stikkende, og hans hår var en glinsende, lakeret kort page. Han var umulig at holde af, og skulle ikke være med mere. (Han fik aldrig et rigtigt navn.)

Da jeg igen satte mig til tastaturet, var det hans historie der flød til mig. De magiske tror på ham, giver ham en chance til at ændre sig. Så, hvordan kan jeg som forfatter nægte ham den samme chance? I og med Adelsmanden er så formørket, har han jo også det største vækstpotentiale. Han kommer i lære hos Mølfolket, et elverfolk der har så stærk længsel mod lyset, at de skal lære ikke at brænde op i det. Adelsmanden skal jo også bare lande i sig selv, finde sin rette hylde, og blive inspireret af Mølfolkets magiske tilgang til livet. Læs mere i Oir Li Crotha 😉

Min næste bog, Oir li Crotha udkommer i december, men kan allerede nu forudbestilles HER.

Offentliggjort af Henriette Ditlevsen

Mærker du også den magiske verden række ud efter dig, når du går i skoven? Jeg skriver om Elvere og fauner, vætter og nisser. Spidsdrager og klægdrager. Alle dem du kan møde på skovturen. Men først og fremmest skriver jeg om det lys, der forbinder alle verdener, og den kraft som vi alle er en del af... Hjertelyset. Anaon.

%d bloggers like this: