Vi mærker hinanden.
Vi mærker når stemningen i befolkningen er en folkefest, måske efter en landsholdskamp, men også når nyhederne er knapt så gode.
I min bog Mòrad Rún, hemmelighedernes ophav, opdager hovedpersonen Mra, hvordan elverfolket kommunikerer ved hjælp af stemningståger. Elverfolket ved lige nøjagtigt hvordan andre har det, ved at se på farven af deres stemningståger, og ved at mærke stemningerne. Der findes også en fælles stemning, som alle bidrager til.
Hos elverfolket er det tydeligt at se og mærke stemninger. Vi i menneskenes klan kan lære det samme.
Vi mennesker kommunikerer for det meste ubevidst med stemninger. Også dem vi er fælles om. I nogle tilfælde kan det være svært at ignorere en stemning. Hvis et menneske ligefrem sidder og sur-stråler, så kan det mærkes i hele lokalet. Er du rigtig glad, så kan din glæde strømme ud i rummet på samme måde, så alle tilstedeværende mærker det. Men for det meste må tingene italesættes, for at vi forstår hinanden.
Vi kan smitte hinanden med stemninger. Specielt stemninger af frygt og angst, kan udvikle sig til en hel epidemi, og fare gennem æteren som stormfulde æteriske lavtryk. Måske mærker du ikke, at du er ude i en æterisk stemningsstorm, men mærker kun at du føler dig angst og opgivende? Dog uden at kunne sætte en finger på, hvad der helt konkret sker i dig?
I min anden bog “Òir li crotha, guld i den smukkeste form”, bliver elverfolkets samfund truet af en stemnings tsunami, skabt af menneskets frygt. En tsunami der ødelægger alt på dens vej, alt hvad de æteriske klaner har bygget op af huse og små samfund.
Elverfolket må bede Gudinden om hjælp. Menneskene er ubevidste om deres stemninger, og klandres ikke, thi de ved jo ikke hvad de gør. Gudinden hidkalder store engle væsener, til at hjælpe menneskene med at finde ind til freden, dybt i deres indre. Freden finder vej på håbets vinger. Menneskehedens engel hidkaldes, og bringer dyb healing videre.
Lige nu står vi i en situation, hvor vores fælles ledere opfordrer til splittelse. Det der før handlede om frie valg, har taget en drejning imod trusler og straf. En udskamning af mennesker, der udøver deres frie viljes ret. Det foregår stik imod regler fra den højeste samling. Æteren er tung af vemod og frygt. Det bygger op til storm!
Dybe lavtryk og stormvarsler fylder æteren, og de rammer alle, både de mange og de få. Uanset hvilken vej du har valgt at gå, vil du blive påvirket af strømningerne.
Lader du dig skubbe af stormen, og fyldes af splittelsens sødmefuld og selvretfærdige kraft? Eller stopper du op og går i ly? Finder balancen indeni, og rummer at ikke alle har taget samme valg som dig? Med accept og sammenhængskraft i hjertet?
Gudinden sendte engle til menneskenes klan, ikke for at regulere dem, men for at give dem tryghed. Tryghed i at alle klanerne der deler jorden i dette liv, hvor vi nu engang er, er afhængige af hinanden, og hinandens stemninger af fred og harmoni.
Englene sendte lys til sammenhængskraften, og styrkede den.
Vi er alle ét! Hvis vi skal ud af denne krise, som en samlet klan, så må vi som Gudinden styrke sammenhængskraften, og acceptere at vi er forskellige, og bringer noget forskelligt med os. Det er vores styrke, det er selve rodkraften i vores demokrati.
Det jeg har på hjerte, er, at vi må fokusere på lyset og sammenhængskraften i alle klaner. Både dem vi sammenligner os med, og dem vi må prøve at forstå.
Vi må være opmærksomme på hvad vi sender ud, for æteriske storme af angst, frygt og splittelse, rammer alle.
Min opfordring til dig:
Tænd et lys i dag. Tænd et lys for fred, healing og fællesskab.
Brug lige et par minutter på at mærke dit hjerte, og se dit hjerte forbindes med alle andre hjerter på hele jorden. Suk og smil❤
Du kan læse mere om mine bøger her
Anaon.dk 