Magiske nøgler.

1. nøgle: Skovens øje.

Solens første stråler kærtegner din kind, og en svag brise stryger håret væk fra dit ansigt. Du går i udkanten af skoven.

Dine ellers så roterende tanker stilner af, og du mærker, at du denne morgen overgiver dig til dine sanser.

Stilhed.

Dugdråber sidder tunge som perler på edderkoppespind, og sender regnbuelys ud over dig, og udover skoven. Græsset i kanten af stien står pyntet med glasperler, som fortættes til dug og lige så stille løber ned i furen i græsstråets midte. Pludren fra en kilde i nærheden og fuglenes sang fuldender dit sanse billede.

Du ser et stykke træ, du føler dig mærkeligt draget til at samle det op. Det føles rart i hånden, dejligt sol varmt og en anelse fugtigt.

Det har facon som et øje, et gammelt vejrbidt øje, med en mørk pupil og en smuk mandelform. “Skovens øje” hvisker du højt for dig selv.

I det samme åbner skoven sig for dig. Du svæver op, højt op over alting. Du ser. Du ser med skovens øje, som det tredje øje. Du ser hvordan alting er forbundet af lys. Som om tynde lystråde forbinder alle og alting.

Du ser mennesker og dyr næres af det samme lys. Øjet bliver varmt i din hånd.

Du svæver ned i en lysning, fjernt fra alt det du kender. Her møder du et folk. Høje lyse elverfolk kommer dig glade i møde. Hilser dig velkommen i deres verden. Du ser at der er mange forskellige klaner, som du måske har hørt om i eventyr, men som du aldrig har mødt før.

Lysets spindelvævstynde tråde forbinder dig med dem. Som var i brødre og søstre. Træerne svajer blidt. De er også forbundet med kilden til lys, og du ser hvordan deres lyskroppe tager lyset ind i kronen, og fordeler det med lange grene, ud i verden.

Lyset strømmer ned fra et ukendt sted langt over dig, og du mærker dit lys blive stærkere.

Skovens øje i din hånd begynder at vibrere. Lysbølger starter i miden af øjet, og bølger igennem din hånd og ud i din krop. Du kigger op og ser den lange lystråd, der forbinder dig med det højeste. Du føler at du svæver ind i skovens netværk, og bliver båret af skovens folk. Du mærker lyset i dit hjerte. Du mærker hvordan din kraft og energi øges, og du mærker hvordan du er forbundet med skovven, naturen og alle dem der lever der. Du bliver båret hen til et stort egetræ. Omkring egetræet strømmer en grønlig dis, som svøber dig. Elverfolket danner en stor cirkel om træet. Hånd i hånd med elverfolket falder du i deres nynnede sang, og ser hvordan deres stemningsfarver hylder træet i regnbuer.

Det er som om egetræets rødder søger dine fødder, og du mærker træets kraft. Du skyder rødder som egen. Du står stærkt som egen.

Solen er uvirkelig og skarp. “Skovens øje” faldt til jorden, og du er efterladt mellem virkelighederne. Langsomt kommer du til dig selv. Du tager “Skovens øje” og gemmer det nænsomt i din lomme, til engang du er klar til at rejse igen…

-Hvad har du i lommerne når du kommer hjem fra mark og skov? Sten, grene og bark? Små ting du har fundet på din vej, som du bare var nødt til at samle op. Måske samler du også på nøgler, små ting fra naturen som rummer en lille historie, eller et glimt tilbage i tiden, når du bliver stille og lytter.

Du kan læse mere om min bog “Mórad Rún, hemmelighedernes ophav” Her

Offentliggjort af Henriette Ditlevsen

Mærker du også den magiske verden række ud efter dig, når du går i skoven? Jeg skriver om Elvere og fauner, vætter og nisser. Spidsdrager og klægdrager. Alle dem du kan møde på skovturen. Men først og fremmest skriver jeg om det lys, der forbinder alle verdener, og den kraft som vi alle er en del af... Hjertelyset. Anaon.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: